Søgte du efter vores kommunale website?

– vi har været så frække at sende dig ind på vores kampagnesite Velkommen Til Nyborg.
Hvis du kender nogen du mener burde bo i Nyborg så send dem et digitalt postkort her...

2007
“2007”

- var en periode i vores liv, hvor tankerne gik i retning af børnenes skolegang og et trygt nærmiljø at vokse op i. Vi havde begge gode jobs i København, som vi ønskede at bevare. Derfor skulle et fremtidigt hjem findes i nærheden af en god togforbindelse, så vi kunne nå København på cirka en time. Sjælland havde flere attraktive muligheder, men med lyntoget kom Fyn også i betragtning. Odense, Middelfart og Svendborg blev udelukket, da de ligger uden for denne her grænse på ca. 1 time. Kort tid før vi valgte Nyborg, besøgte vi nogle venner, som netop havde bosat sig i Nyborg, og vi fik øjnene op for den fantastiske kyststrækning og muligheden for bolig nær vandet til en god pris, fortæller Ina.

image description

ALLE MULIGHEDER

– Det var med andre ord muligt at få ALT det, vi gerne ville have, og samtidig holde fast i vores jobs i København. Vi kunne realisere vores store drøm om eget hus ved vandet, og samtidig kom vi tættere på børnenes bedsteforældre på Midtfyn. Det kunne vi ikke sige nej til, og så gik turen til Nyborg.

<p>“Nyborg er en by i udvikling med godt foreningsliv, gode skoler, gymnasium og handelsskole. Der er skøn natur, og så er byen nærmest en forstad til København”</p>

“Nyborg er en by i udvikling med godt foreningsliv, gode skoler, gymnasium og handelsskole. Der er skøn natur, og så er byen nærmest en forstad til København”

bullet
Nyborg Børneteaterforening Nyborg Børneteaterforeningen er et lokalt tilbud til alle børn i alderen 3-10 år.  Forestillingerne er aldersinddelt (3-6 år & 6-10 år), og der er flere forskellige forestillinger året rundt. I år har man sågar fået lov til at spille på Nyborg Slot. Læs mere...
bullet
Nyborg Børne- og Ungdomsfilmklub Nyborg Børne- & Ungdomsfilmklub har masser af film på programmet året rundt. Der er både til de store børn og til de lidt mindre. Læs mere...

VI KAN GØRE EN FORSKEL

Per supplerer:
I Nyborg kan vi ikke være “anonyme”, og det kan vi godt lide. Her kan vi gøre en forskel, og vi føler, at vi er en del af byen med mulighed for at få indflydelse i både foreningsliv og det lokale nærmiljø. Især foreningslivet er stærkt i Nyborg med sportsklubber og ikke mindst teaterlivet, som især Ina og børnene deltager aktivt i. Derudover ligger Nyborg meget centralt i Danmark – vi betragter faktisk byen som en forstad til København.

Familien er aktive i Nyborg Børneteaterforening, hvor Ina er formand, og drengene begge er medlemmer. Alfred og Gustav er også medlemmer af Nyborg Børne- og Ungdomsfilmklub, og så spiller de fodbold i den lokale klub. Ina og Per er begge vinterbadere, og Ina sidder i forældrebestyrelsen på drengenes skole. Alt i alt engagerer de sig meget i byen og holder meget af at bo i Nyborg.

Spørg Ina og Per om Nyborg

NB! Din kommentar eller dit spørgsmål vil blive vist her på siden.

Maiken spurgte Ina om maj 20, 2012

Hej Ina.
Jeg kan se på din beskrivelse at du pendler mellem Nyborg og København. Hvor lang tid bruger du ?
Mange hilsner Maiken

Ina Svop svarede: juni 6, 2012

Hej Maiken
Jeg tager lyntoget og det tager ca. 1.11min hver vej. Jeg har pendlet i mange år og udnytter transporttiden effektivt ved at arbejde. Jeg kombinerer min arbejdsuge med hjemarbejdsdag. Sommerhilsner Ina

Thomas Christensen spurgte familien om april 26, 2013

Hej Ina og Per
Vi er en familie på fem, der overvejer at flytte til Nyborg. Børnene er 11, 11 og 6 år. Vi bor i København og er egentlig glade for byen, men savner mere og mere hus, have og frisk luft. Vi har søgt huse rundt omkring i Nyborg, men vi kender ikke byen og dens kvarterer. Kan I kort beskrive hvor i Nyborg, det rare kvarter og den gode skole er?
Venlig hilsen
Thomas Christensen